Bøger

Kaj Munk og Tyskland Teater og politik

Kaj Munk og Tyskland Teater og politik

I denne bog fortælles om den unge Kaj Munks betagelse af Tyskland og tysk teater, fra hans rejser i den inflationsplagede Weimarrepublik til Hitlertiden og hans forhold til Anden Verdenskrig og det nazistiske Tysklands besættelse af Danmark.

Lagt online: 12.10.2017

Af Søren Daugbjerg

Aalborg Universitetsforlag

Digterpræsten Kaj Munk var kontroversiel i sin tid og har været det siden. Igennem de seneste år i stigende grad også i udlandet. Han er ubestridt en af Danmarks største dramatikere. Hans død var dramatisk, som hans liv var det.

I denne bog fortælles om den unge Kaj Munks betagelse af Tyskland og tysk teater, fra hans rejser i den inflationsplagede Weimarrepublik til Hitlertiden og hans forhold til Anden Verdenskrig og det nazistiske Tysklands besættelse af Danmark.

Hans vej fra beundring for de stærke mænd i Italien og Tyskland til hans kraftige opfordring til kamp mod besættelsesmagten under krigen følges i bogen gennem citater fra hans mange taler og artikler om både politik og teater fra disse turbulente år. Andres udsagn om ham, kritik såvel som ros, er ligeledes benyttet.

Munks berømmelse i begyndelsen af trediverne gjorde, at oversættere kappedes om at få lov til at oversætte hans skuespil. En kendt oversætter, Erwin Magnus, oversatte flere af Munks dramaer til tysk og forsøgte at få dem på tyske teatre. Hans indsats blev efter 1933 forhindret af at han var jøde. Det blev kun til enkelte opførsler af Ordeti 1935. Brevvekslingen mellem Magnus og Munk udgør en væsentlig del af bogen.

Læs mere på forlagets hjemmeside