Kaj Munk Forskningscentret

Kaj Munk Forskningscentret forsker i Kaj Munks forfatterskab og hans samtid og formidler viden herom via bøger, artikler, foredrag og seminarer. Endvidere stiller centret en række digitaliserede ressourcer til rådighed.

• Centret har digitaliseret og annoteret Kaj Munks samlede dramatiske værker og samtlige tilgængelige prædikener. Det er hermed muligt at læse alle dramaer og prædikener på nettet. Dramaerne er forsynet med omfattende kommentarer og indledninger. Websitet indeholder også et avanceret søgeprogram.
• Centret har registreret en stor mængde dokumenter, som centret har erhvervet sig fra Kaj Munks arvinger. Det er muligt at søge i alle dokumenter og i mindre omfang bestille en kopi. En del dokumenter er indscannet og kan downloads direkte fra hjemmeside.
• Kaj Munk Forskningscentret tilbyder undervisningsforløb om Kaj Munk med tilknyttede tekster, som er klar til brug. Materialet er rettet mod folkeskolens ældste klasser, gymnasiet, VUC, HF m.v.
• Centret formidler kontakt til foredragsholdere, som udbyder foredrag om Kaj Munk.

Læs mere om Kaj Munk Forskningscentret

Hvad ville Kaj Munk have sagt i dag?  Hvad ville Kaj Munk have sagt, hvis han stod her på Regensen? Hvad ville han have sagt om den russiske invasion?  Om Putin?
Han ville i hvert ikke lader sig begrænse af frygt for nogen. Han ville heller ikke have valgt det lette synspunkt. Men et er sikkert: Vi ville have lyttet efter. Hvert eneste ord.
Tak for invitationen til at komme her af Kaj Munk Forskningscenter denne helt særligt historiske dag. En dag, hvor vi markerer Danmarks brud med samarbejdspolitikken. Og udgivelsen af Kaj Munks samlede prædikener.
Og hvad illustrerer det bedre end med Kaj Munks egne ord, som vi netop har sunget i Den blå anemone. Når jeg hører Den Blå anemone, tænker jeg naturligvis på forår. Men jeg tænker også på frihed. Ordene er et smukt varsel om lysere tider. På vej til den får vi styrke til at klare os gennem vinteren. Det giver mig håb og tro i en tid, hvor krig er vendt tilbage på det europæiske kontinent.
Digter, præst, dramatiker og den danske modstand mod despoter og tyranni er blot nogle af de ord, der beskriver det komplekse menneske Kaj Munk.
Hans prædikener kender vi alle. Hans liv er Danmarkshistorie.  Og hans sidste time satte markante spor i fortællingen om Danmark under Anden Verdenskrig.
Ofte talte Kaj Munk uden manuskript. Han stod ved sine meninger, også når de var upopulære.
Han tvivlede på demokratiet. Men i en voksen alder endte han alligevel med at bruge sin demokratiske ret til at stemme for første gang ved valget i 1943.
Kaj Munk er et bevis på at mennesker kan blive klogere.  Og at vi kan ændre syn på omverdenen.  At man kan blive omvendt.  Evner, som vi nok alle kan lære af. Og som vi bør lære af. Og nogle vil sikkert også ønske, at politikere lod sig inspirere af det en gang imellem.
Kaj Munks ord betød noget. De gjorde en forskel. De satte tanker i gang. Hans prædikener blev diskuteret vidt og bredt i sognet i Vedersø på den jyske vestkyst. Hans skarpe ord spredte sig til danskere i en tid, hvor de havde allermest brug for dem. Og hvor information og viden ikke fulgte så let fra kyst til kyst som det gør i dag.
Med udgangspunkt i kirken i Vedersø bragte Kaj Munk verdens tilstand og nyheder med hjem til menigheden i sine prædikener fra de mange rejser. Han var en slags ugeavis fra prædikestolen.
Og i en prædiken i Københavns Domkirke den 5. december 1943 henvendte han sig direkte til sine kirkegængere som beklagede sig over Munks politiske budskaber.
Når kristne klager over, at der prædikes politik i kirken, så fører de ukristelig tale, lød det fra den skarpe præst.
Kaj Munk var ikke bange. Han viste godt at hans ord kunne koste ham livet.
Han blev udsat for censur under krigen og hans prædikener var muligheden for at ytre sig kritisk i offentligheden.
Historien om Kaj Munk, da han stod på gulvet i sin sidste kirkeprædiken for menigheden i Vedersø, er historisk.  Iført sit karismatiske røde tørklæde gentog han budskabet, der bandt kristendommen sammen med verdens tilstand.
Da han sagde: Det bliver aldrig en kristen gerning at stille sig til rådighed for uretten, enten det så sker af fejhed, griskhed eller tossegod føjelighed.
Her, 80 år efter, står jeg som kirkeminister og gentager hans budskab.  For der er igen krig i Europa.
Igen testes danskernes vedholdenhed og principper i kampen for frihed mod uret. Og igen kan vi søge mod Kaj Munks ord for at finde modet, viljen, retningen.
For præcis 80 år siden i dag, den 29. august 1943, kunne Kaj Munk glæde sig over, at samarbejdspolitikken endelig ophørte. Danmark vil rejse sig. Den moralske og politiske brud med Nazityskland er sket.
I sin prædiken på dagen sagde han: Nu ånder vi op, nu hilser vi hinanden med et ”Tillykke, landsmænd!”  Nu er vores stilling klar. Hvis vi vil selv, er det bedste skete os, at vi er i Guds hænder.
Men det havde en pris. Og Kaj Munk blev offer for Gestapos ondskab.
Da jeg tidligere i dag deltog i højtideligheden i Mindelunden og markerede de modige danskere, der ofrede livet for friheden i kampen mod den tyske besættelse. Modstandsfolk og fritænkere. På deres mindesten står Kaj Munks ord og digtet ”De faldne”:
Drenge, I drenge som døde. I tændte for Danmark i dybeste mulm en lysende morgenrøde.
Og hvor er det passende, at Kaj Munks ord står mejslet i sten over netop den kamp, som I fortsat kæmper og vil kæmpe.
Mange tak for ordet!

Tekst transskriberet af journalist Svend Løbner.

Boglancering af Kaj Munks prædikener gav indblik mange facetter i modstandspræstens liv og virke. Indlæg fra kirkeminister, Per Stig Møller og prædikensamlingens redaktør viste hans klare holdninger, store mod og fine evne til at ”omvende” sig.

Af Svend Løbner, freelancejournalist

Forskellige indlæg ved lancering af Kaj Munks prædikener 29. august afslørede modstandspræstens komplekse personlighed. Han bevægede sig ubesværet i genrer som prædiken, skuespil, poesi, journalistik og samfundsdebat, og kunne også undervejs skifte standpunkt, som det skete, da jødeforfølgelser viste sit grimme ansigt i Nazityskland. Han kunne ”omvende sig”, som kirkeminister Louise Schack Elholm (V) sagde i sin indledning.
- Kaj Munk tvivlede på demokratiet. Men i en voksen alder endte han alligevel med at bruge sin demokratiske ret til at stemme for første gang ved valget i 1943. Han er et bevis på at mennesker kan blive klogere.  Og at vi kan ændre syn på omverdenen.  At man kan blive omvendt.  Evner, som vi nok alle kan lære af. Og som vi bør lære af. Og nogle vil sikkert også ønske, at politikere lod sig inspirere af det en gang imellem, sagde hun smilende til de omkring 50 fremmødte.

Kaj Munk inspirerer med sit mod

Kaj Munk bragte verden hjem til Vedersø, hvor hans prædikener fungerede som egnens ugeavis, sagde hun. I prædikenerne kunne han tale fra hjertet, som i sin sidste kirkeprædiken for menigheden, hvor han stod på gulvet ”iført sit karismatiske røde tørklæde” og sagde: ”Det bliver aldrig en kristen gerning at stille sig til rådighed for uretten, enten det så sker af fejhed, griskhed eller tossegod føjelighed”.
- Her, 80 år efter, står jeg som kirkeminister og gentager hans budskab.  For der er igen krig i Europa. Igen testes danskernes vedholdenhed og principper i kampen for frihed mod uret. Og igen kan vi søge mod Kaj Munks ord for at finde modet, viljen, retningen.

Ærlige frustrationer og anfægtelser

Ved boglanceringen på Regensen over for Rundetårn i København blev de to sidste bind af Kaj Munks prædikener udgivet, så der nu i alt foreligger Fredens Prædikener bind I og II fra hhv. 1919-1927 og 1928-1939 og Krigens prædikener fra 1940-1944. Det er tre digre værker flot indbundet og med fodnoter, alle tre redigeret af postdoc. Christian Grund Sørensen i samarbejde med dr.scient. Peter Øhrstrøm fra Kaj Munk Forskningscentret ved Aalborg Universitet.

Christian Grund Sørensen gav i et foredrag overblik over prædikenerne:

- Kaj Munks prædikener er vigtige, for Munk betragtede søndagsprædikenen som sit kald. De er afvekslende, provokerende og underholdende. Han leger med værdierne og lader os mærke de frustrationer og anfægtelser, der hører til at være et rigtigt menneske.

Ingen nationalistisk selvfedme

Han nævnte især to temaer i Kaj Munks prædikener:
- Kvinden har en bærende rolle i Munks prædikener. Hos Munk er det Eva snarere end Adam som repræsenterer håbet for fremtiden. Moderniteten spiller en stor rolle for Munk. Hvordan prædike i en tid, hvor industri, arbejdsløshed og kulturradikale strømninger udfordrer det gamle evangelium? Munk bokser med at finde vejen frem. Han må forkaste de kulturradikales gudløshed. Alligevel bor der en moderne tænker i maven på Munk.
Og så selvfølgelig modstandskampen:
- Munk anviste en vej til folkelig modstand mod besættelsesmagten. Denne modstand skulle ikke baseres på had eller nationalistisk selvfedme, men på pligten og kærlighed overfor sit samfund og sine værdier. Herunder en opslutning bag jøderne, sagde Christian Grund.

Uden ære er alting tabt

Tidligere kirke- og kulturminister Per Stig Møller kaldte i sit indlæg Kaj Munk for modstandsbevægelsens åndelige leder:
- Tyskerne opfattede Kaj Munk som modstandsbevægelsens åndelige leder. Derfor er han også den første, de skyder.  Han spillede også en meget stor rolle.  Flere af de betydelige modstandsfolk lyttede meget til ham.
Men Kaj Munks baggrundshistorie er mere kompleks. Først havde han på den ene side empati med ofrene fra Første Verdenskrig og på den anden side en beundring for Hitler, der skabte sammenhold og fremgang for det sønderbombede land. Men sceneskiftet kommer 9. april 1940.
- Når besættelsen kommer, er Kaj Munk meget skuffet over, at Danmark ikke gjorde modstand. For ham er det æren, der berører. Det er et begreb, vi ikke kender i dag, men det er staves Æ-R-E. Har man mistet den, har man tabt alt, skriver Kaj Munk.
”Nu har vi borgerkrig!”

Men så kommer så spørgsmålet, skal de så kæmpe nu? Opfordrer han til kamp? spørger Per Stig Møller retorisk.
- Nej. Fra 1940 og langt ind i 42 opfordrer han ikke til kamp, men til at de unge skal ”holde krudtet tørt”, ”sætte over til storvask”, eller som han allerede siger: ”Der vil komme en dag… I skal ikke spilde jeres blod, det vi får brug for det senere.” Og det rette tidspunkt kommer i slutningen af 1942, da statsminister Vilhelm Buhl holder sin berømte antisemit-tale, og forbereder danskerne til at angive sabotører.
- Kort efter bliver Scavenius statsminister og kommer med voldsomme kærlighedserklæringer til Tyskland. Det gør Kaj Munk rasende, og så siger han: Nu har vi borgerkrig!
”Nu ånder vi op”

Boglanceringen var med vilje lagt den 29. august, hvor det er 80 år siden, Danmark stopper ”samarbejdet” med besættelsesmagten. Her trækker samarbejdsregeringen sig tilbage, og en egentlig modstandskamp kan begynde.
- Da Kaj Munk modtog denne nyhed, sagde han: Det var dog dejligt. Så er vi endelig i krig med Tyskland. Nu er der en klar linje.
Ifølge kirkeminister Louise Schack Elholm sagde Kaj Munk ved gudstjenesten samme dag: ”Nu ånder vi op, nu hilser vi hinanden med et ”Tillykke, landsmænd!”  Nu er vores stilling klar. Hvis vi vil selv, er det bedste sket os, at vi er i Guds hænder.”
Kirkeministeren havde netop samme dag deltaget i en mindeceremoni for de faldne danskere ved det såkaldte augustoprør:
- På deres mindesten står Kaj Munks ord og digtet ”De faldne”: ”Drenge, I drenge som døde. I tændte for Danmark i dybeste mulm en lysende morgenrøde.” Hvor er det passende, at Kaj Munks ord står mejslet i sten over netop den kamp, som I fortsat kæmper og vil kæmpe, sagde hun henvendt til forsamlingen og arrangørerne fra Kaj Munk Forskningscentret.

Dialog i grænselandet

Men hvor står Danmark i forhold til Tyskland, især i grænselandet, i dag? Det gav formand for Folketingets Kulturudvalg Hans Christian Schmidt indblik i:
- Som sønderjyde og formand for Kulturvalget glæder det mig, at der er en gensidig forståelse og interesse for hinanden i grænselandet, og jeg tror, det er vejen frem. Alle partier arbejder sammen på at styrke det tyske mindretals dialog med os folkevalgte. Dialog er vejen frem. Og målet er, at også det tyske mindretal føler sig dækket ind.
Midlet er kulturen:
- Hvad er det, vi kæmper for, hvis ikke det er for kultur, og for at have stærke, sunde rødder? Kaj Munk var præst, men han var også en flittig dramatiker og en stor kulturperson.  Så vi har meget at takke ham for.

Nye dokumenter fra Kaj Munk

Boglanceringen bød også på en overraskelse. Kaj Munks barnebarn Timme Bisgaard Munk havde bedt om ordet og overrakte en mappe med mere Kaj Munk-materiale fra hans far, nu afdøde Mogens Munk:
- Jeg vil på familiens vegne gerne overdrage dette materiale med tak for Per Stig Møllers, Forskningscentrets og Præstegårdmuseets store indsats for at bringe Kaj Munk ind i det nye årtusind. Han står utroligt centralt i den moderne Danmarks historie til at forstå, hvem vi er som nation. Også nu, hvor vi står i en ny europæisk krig.
Kaj Munk Forskningscentrets bestyrelsesformand Peter Øhrstrøm kvitterede for gaven:
- Vi er utroligt beærede over at få denne gave. Vi lover at passe godt på den. Og vi vil også love, at det hele kommer på nettet, så alle kan se materialerne. Det er led i et meget stort digitaliseringsprojekt.
Også Kaj Munks prædikener kan tilgås digitalt, endda med et udvidet noteapparat.

Udgivelse

Fredens prædikener – Kaj Munks prædikener 1919-1939
Krigens prædikener - Kaj Munks prædikener 1940-1944
Christian Grund Sørensen og Peter Øhrstrøm (red.)

For første gang prædikener fra hele Kaj Munks studentertid og præstetid fra 1919 til 1944. Udgivelsen udspringer af et forskningsprojekt i Kaj Munks prædikener på Kaj Munk Forskningscentret og indeholder mange prædikener, som ikke tidligere har været udgivet.

De 3 bind kan bestilles her.

Nu bliver det langt mere enkelt og intuitivt at finde materiale af og om Kaj Munk.

Kaj Munk Forskningscentret lancerer et visuelt system, som giver adgang til mere end 3000 tekster og fotos.

Det er et banebrydende system, som tillader brugeren at overskue og finde materiale indenfor en given tidsperiode.
Det er muligt at se alt eller at udvælge bestemte kategorier.
Det er muligt at søge på navne eller ord i teksten.
Der er herfra adgang til hele Kaj Munks digitale arkiv. Arkivet kan stadig tilgås på sædvanlig vis.

Professor Peter Øhrstrøm har stået i spidsen for udviklingen med et team af ansatte tilknyttet Kaj Munk Forskningscentret.

Stift bekendtskab med Tidslinjen her:https://www.kajmunk.aau.dk/Tidslinje/

Om Kaj Munk

Indbydelse til Kaj Munk seminar i Vedersø.

Kaj Munk Selskabet og Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet, indbyder til seminar i Feriecenter Vedersø/Danland (tidl. Vedersø Klit Badehotel).
Tilmelding senest 14/9.

Læs om det spændende program her

Kirkeminister Louise Schack Elholm på Regensen

 
Tidl. minister Per Stig Møller

Redaktør, postdoc og sognepræst Christian Grund Sørensen

Kulturudvalgsformand, MF Hans Christian Schmidt
 

Redaktør Peter Øhrstrøm og modtager originale manuskripter fra Timme Munk.

Festsalen på Regensen
 

Ovenfor ses en miniature af det grafiske søgesystem.
Klik for større foto.
 

Søren Dosenrode
https://soundcloud.com/kaj-munk/sd1

Peter Øhrstrøm
https://soundcloud.com/kaj-munk/perer-ohrstrom-om-kaj-munks-dramatik-og-andskampen-i-1920ernes-danmark

Christian Grund Sørensen
https://soundcloud.com/kaj-munk/cgs

Jette Damsgaard Madsen
https://soundcloud.com/kaj-munk/jette-vibeke-madsen-om-kaj-munks-kvindesyn