Kaj Munk Forskningscentret

Kaj Munk Forskningscentret forsker i Kaj Munks forfatterskab og hans samtid og formidler viden herom via bøger, artikler, foredrag og seminarer. Endvidere stiller centret en række digitaliserede ressourcer til rådighed.

  • Centret har digitaliseret og annoteret Kaj Munks samlede dramatiske værker og samtlige tilgængelige prædikener. Det er hermed muligt at læse alle dramaer og prædikener på nettet. Dramaerne er forsynet med omfattende kommentarer og indledninger. Websitet indeholder også et avanceret søgeprogram.
  • Centret har registreret en stor mængde dokumenter, som centret har erhvervet sig fra Kaj Munks arvinger. Det er muligt at søge i alle dokumenter og i mindre omfang bestille en kopi. En del dokumenter er indscannet og kan downloads direkte fra hjemmeside.
  • Kaj Munk Forskningscentret tilbyder undervisningsforløb om Kaj Munk med tilknyttede tekster, som er klar til brug. Materialet er rettet mod folkeskolens ældste klasser, gymnasiet, VUC, HF m.v.
  • Centret formidler kontakt til foredragsholdere, som udbyder foredrag om Kaj Munk.

Læs mere om Kaj Munk Forskningscentret

Et Barndomsminde

En hidtil ukendt novelle af Kaj Munk fra 1941

Kaj Munk Forskningscentret har for nylig erhvervet originalmanuskriptet til en hidtil ukendt novelle af Kaj Munk. Der er tale om en gendigtning af den bibelske tekst om Jairus’ datter, som Jesus opvækker fra de døde. Hos Munk bliver det hele fortalt af en gammel mand, der selv som en lille dreng oplevede miraklet. Nu tænker han tilbage på dette enestående barndomsminde.

Novellen er sandsynligvis skrevet i november 1941 og sendt til Nationaltidende. Meget tyder på, at den ikke blev udgivet, fordi både Munk og Nationaltidende på det tidspunkt havde fået store problemer med censuren. I hvert fald stammer manuskriptet fra de papirer, som redaktøren for avisen efterlod sig ved sin død.

Læs novellen og se manuskriptet ved at følge disse links:

http://arkiv.kajmunk.aau.dk/documents/3456

http://arkiv.kajmunk.aau.dk/documents/3457

Krigens prædikener

Krigens prædikener

Kaj Munk forstod som få andre i sin samtid at sætte fokus på kristendom og modernitet, på kultur og mødet med den Opstandne. I Krigens prædikener møder vi Munks forkyndelse fra besættelsens første dage til hans tjeneste bliver brutalt afbrudt ved likvidering d. 4. januar 1944.

Kaj Munk er stadig den sognepræst, som mætter sin menighed med evangeliets ord, men Munk ser sig samtidig som en national herold, kaldet til at vække det danske folk til ansvar. Med et frirum i prædikenen kunne Munk tiltale både Molotovs bomber og ”Tysklands store Vogn paa dens raslende Færd ned ad Bjerget”.

Rationeringsmærker og rationel underkastelse er hverdagen, hvor Munk maner til helhed og hellighed. Munk har et klart blik for tidens dilemmaer, for jøderne, for landboernes og arbejdernes situation og for et kirke- og kulturliv, der i Munks optik kører på frihjul. Munk er ofte skarp og sarkastisk, men med det lune, som hører kærligheden til.

Mens Kaj Munk i mange år har været bredt anerkendt som dramatiker, lyriker og essayist er der ny og interessant inspiration at hente i Krigens prædikener. Krigens prædikener forventes suppleret med Kaj Munks tidlige prædikener og hans kristelige tekster og taler.

Den kan købes fra forlaget :
http://Den kan også købes fra forlaget: https://aauforlag.dk/shop/boeger/2.aspx

Om Kaj Munk

På kontoret

Sekretær og studentermedhjælper
Mathine Ammitzbøll og 
Ida Gammelmark.
Telefontid som regel fredag 10-12
træffes på 99403166.
Det fysiske kontor er lukket pga. corona.

Kaj Munk og genforeningen

Det fundne og det tabte - To nationer under Gud.
Kaj Munk og det sønderjyske spørgsmål

Læs Christian Grund Sørensens artikel i Akademisk Kvarter.
https://journals.aau.dk/index.php/ak/article/view/6392/5572

Udsendelse om mordet på Kaj Munk

Danmarks Radio har produceret en udsendelsesrække om forskellige mmord begået under besættelsen. En af udsendelserne handler om mordet på Kaj Munk. Søren Dosenrode fra Kaj Munk Forskningscentret deltog i udsendelsen.
Se med her:
https://www.dr.dk/drtv/se/danske-mord_-jagten-paa-nazi_morderne_257661

Hvem var jægermesteren?

Vi fik for nogen tid siden et spørgsmål angående det berømte Munk-citat: “Aldrig, aldrig spørge om det nytter, bare om det er sandt.” Det er velkendt, at citatet findes i et brev dateret den 9/4 1935 fra Munk til en “jægermester”. Spørgeren ville vide, hvem denne “jægermester” var.

Det korte svar er, at det drejer sig om forfatteren Gunnar Nislev. Men der er en del mere at sige om det. Læs mere herom i det næste nummer af Munkiana, som udkommer i løbet af efteråret!

Søg efter Kaj Munk materiale

Søg i Kaj Munks digitaliserede værker

Sog i Digitale Kaj Munk dokumenter

Søg i samtlige dokumenter i arkivet

Undervisningsforløb om Kaj Munk

Bøger om Kaj Munk

Find et foredrag om Kaj Munk

Tidskriftet Munkiana

Om Kaj Munk i billeder og lyd

Artikler om Kaj Munk

Søg efter publikationer

Gå til AAU's forskningsportal VBN for at søge efter publikationer

Kaj Munk Avisen

Kaj Munk Avisen er en pædagogisk fremstilling af begivenheder og tolkninger af Kaj Munks liv udgivet i avisformat med mindre artikler.
Kaj Munk Avisen er særligt tilrettelagt for elever på de seneste klassetrin i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, men kan tjene til inspiration ig inføring i Kaj Munks liv for enhver. .

Download Kaj Munk Avisen her:
"508813&languageId=4&assetKey=Kaj+Munk+Avisen

Kaj Munk og 2. Verdenskrig

Kaj Munk Forskningscentret har udgivet ti videoer med tekster af Kaj Munk. Syv af disse egner sig til at indgå i et tema om Anden Verdenskrig. Nedenstående introduktioner til videoerne placerer dem i en kontekst, og der er desuden henvisninger til kildemateriale. Alle teksterne kan findes i Kaj Munks Virtuelle Arkiv.

Download materialet her:
"508824&languageId=4&assetKey="508824&languageId=4&assetKey=Undervisningsmateriale+om+Kaj+Munk

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis (A) 1941

Kaj Munks prædiken over Matt 22,34-46 til 18. søn-
dag efter trinitatis, den 12. oktober 1941. Kilder:
Med Ordets Sværd
Krigens Prædikener

Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte, Sjæl og Sind, forlanger
Jesus. Aah, det er et let Bud. Det er saa let, at det svære maatte blive at
lade være med det. Har Jesus ikke vist os Gud saadan, at vor Kærlighed
til vore Forældre er kun ringe mod den, vi føler overfor Gud? Gaa uden
for din Dør, og se dig om, og du er midt i det ufattelige, den menneskelige
Tanke sprænges, blot Øjet løfter sig fra Jorden; det umaadelige Verdens-
rum! Logikken siger, at det er endeløst og begrænset. Logikken taler i
Tunger!7 Videnskaben siger, at det er den runde Uendelighed; Videnska-
ben snubler over sig selv. Gaa ud hen ved Aften og tæl Stjernernes Utal
Tilfældigt flyder de hen over Himlen, dog er de en Orden af iskold Mate-
matik, og samtidig blinker og smiler de til os, som var vi deres fortrolige
i en underfundig og lykkelig Hemmelighed! Gaa ind igen, ind til den
Kvinde, du elsker, og find i hendes Legeme det Under, der synes dig
større endnu. Er ikke Smilet, eller Vredesglimtet i hendes Øjne — de Øjne,
der ak i Overmorgen er brustne,er det dig ikke af en Evighed, endnu
rigere end Stjernerne derude? er hendes Brysters Form eller Duften af
hendes Skød ikke skænket dig som en Naade, hemmelighedsfuld og
ydmyggørende som var det et Sakramente.

Eller skal jeg føre dig ud til Engen en Sommermorgen, naar ogsaa den
blomstrer med Stjerner saa gyldne som Nattehimlens, men af et Stof, der
er dig selv langt nærere, en Hvisken fra deres Blomstermunde til dig: vi
er af eet Kød og Blod, du og jeg. Og saa har jeg endda ikke nævnt dit
eget Barns Smil, ikke nævnt din Lykke ved Helbred og Arbejde, ikke nævnt
Gadelygternes Spil i den vaade Asfalt, Cykleklokkernes kaade Kimen,
Kornets Duven i Blæsten, Søster Søvns bløde Kys paa dine Øjenlaag,
naar du lukker dem i efter fuldendt Dagværk og Aftenens Gammen.
Og jeg har ikke nævnt — ja, hvad har jeg nævnt? Jeg kunde blive ved
og ved og ved! du rige Liv! I Sandhed, hvor er det let at elske Gud.

Men maaske du er syg eller i Fængsel, i Krig eller i Armod eller i aan-
delig Nød. Saa har du vel ment, at jeg bare gjorde Nar af dig med mine
Glansbilleder, og maaske har jeg ophidset dig, saa du nu fnyser ad mig:
Der er ingen Gud til, og hvis der var en, da vilde jeg forbande ham.
Og dertil vil jeg svare dig et af to, alt efter hvad jeg skønner om din
Tilstand.

Enten vil jeg sige: Du kan ikke forbande Gud. Indbildske Barn af en
vanartet Tid, du er opdraget, nej, forkælet og fordærvet af et Samfund,
der har bildt dig ind, at du havde Ret til evindelig at stille Krav. Det var
Statens Pligt at sørge for, at du fik Mad og Drikke, at du fik Tøj, at du fik
Kundskaber, at du fik Læge, at du fik alting, og det var din Pligt at spærre
Gabet op som en Gøgeunge mere og mere graadig, des mere der kastedes
i det. Men Gud er ikke Staten. Hvad bilder du dig ind at mase dig frem
for Gud med Krav? Er Gud forpligtet til at pudre dig i Enden, naar du er
træt af at sidde ned? at levere Solskin, at levere Fred i Verden, at levere
halve Kyllinger, naar du ringer paa Klokken? Gud er ikke Kelner, Det er
en Alvorssag at kalde paa ham. Vogt dig, usalige! du kan ikke forbande
ham, men Han kan forbande dig.

Eller ogsaa vil jeg sige: Min Ven, min Ven, du kan ikke forbande Gud.
Men prøver du paa det — aah, jeg ser, at din Nød er saa stor, at Gud vil
ikke tilregne dig din Synd. Og hvordan skal jeg nu forklare dig, at det, du
oplever her, det er ikke af Gud, for Gud vil ikke andet end sine Skabnin-
gers Lykke. Og alligevel er det af Gud Han lader dig krympe dig i det
Ondes Klo, men tro mig, tro mig: dem, Gud lader græde, velsigner han
rigere end dem, han blot lader le. Naar din Smerte har øvet sit Værk paa
dig, er du modnet til at smage hans Kærtegn. Kast dig i hans Arme med
al din Nød, og du skal faa at opleve, at gennem det ondes Port gaar Vejen
til Saligheden16. Da skal din Lovsang blive endnu mere fuldttonende end
vor; da har du vundet endnu dybere Indsigt end vi andre i dette, hvor let
det er at elske Gud.

Ja, det er let at elske Gud. Verdens Ondskab driver os ind i Guds Arme.
Velsignet, naar Synd og Nød har gjort os hjemløse paa Jorden, at vi der
ved saa fast en Borg. Kære Herre Fader og Gud, hos dig har vi hjemme.
Du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt. Før Bjergene blev til og du
dannede Jorden, ja, fra Evighed og til Evighed er du, o Gud. Grundfast er
den Borg, vi Slægter af Tid og Støv har faaet i Arv og Eje i dine Arme.
Herre Fader, vi lægger os i din Favn.
Saa lyder Jesu Stemme pludselig skarp og ubehagelig: Javel. Dette er
det store og første Bud. Men et andet er dette ligt. Du skal elske din Næste
som dig selv.

Det er, som om den røde Lampe foran Alteret slukkes Nu sad vi og
havde det saa godt. Vi var lige ved at faa Besøg af Mester Eckehardt og
Henrik Suso og de andre elskelige gamle Mystikere. Vi var ved at svimle
os bort i Guds Kærlighed. Saa lyder Jesu Røst i en Ordre: Det er ikke gjort
ved at sidde der og kurre. Der forlanges noget af jer. Kærligheden til
Gud er ikke rigtig, hvis den ikke følges med Kærlighed til Næsten.
Hører I det, alle Salmesyngere og Mødegængere. Du har nok Lov til at
have Guds Ord til hobby, lad kun Mannakorn være din Livret, foretræk
Omgang med de Hellige for Biograftur. Men glem aldrig, at i Guds Rige
er det at nyde og det at yde et og det samme.

Det at elske sin Næste — det er en vanskelig, en højst ubehagelig, ja,
en uoverkommelig Sag. Vi Mennesker kan ikke fordrage hinanden. Og
saa kommer Jesus og siger “Elske”. Ikke synes om, for hans Kærligheds-
bud er uafhængigt af Sympati. Det er ikke dem, vi godt kan lide, vi skal
elske. Nej, det er vor Næste. Og vor Næste har intet Forhold til Ordet om,
at Lige Børn leger bedst.

Det er stort, naar vi engang imellem faar at se Jesu Bud som Kød og
Blod i et Menneske. Jeg kender saadanne Folk, der løber sig Stavere i Li-
vet og har et Mas og Spektakel evindeligt for Mennesker, der ikke kom-
mer dem ved paa anden Maade, end at de trænger til Hjælp. Jeg kender
Diakonisser, Politikere, Forfattere, jeg kunde fortælle jer Historier om,
der varmer i Hjertekulen. Du, min Tilhører, hvad tænker du paa i dette
Øjeblik? Har du ikke en Syg, du skal have set til efter Kirketid i Dag, en
Gave, du skal have afleveret, et Brev, du skal have skrevet, en Undskyld-
ning, du skal have klemt ud mellem dine Sideben? Eller er der ikke et
Menneske, du skal have skældt ud for noget — du er gaaet udenom af
Fejghed saa længe, nu maa du have det overstaaet.

Vi Kristne tør ikke mure os inde. Gud er saa god ved os, at vi maa ud
til andre og have læsset noget af. Vi maa begynde med at elske vore Med-
mennesker; saa kan det maaske ende med, at vi ogsaa holder af dem.
Amen

Kaj Munk Forskningscentret • Aalborg Universitet • Rendsburggade 14  •   rum 5.265 • DK-9000 Aalborg
Søren Dosenrode sd@cgs.aau.dk • Peter Øhrstrøm poe@hum.aau.dk • Christian Grund Sørensen cgrund@hum.aau.dk