Kaj Munk Forskningscentret
Tilknyttede forskere
Kaj Munk Forskningscentret har et antal fast tilknyttede forskere. Nedenfor fremgår en kort beskrivelse af hver enkelt forskers hovedfokus.
OCCUPIED! - CHURCHES IN THE BALTIC REGION DURING THE OCCUPATION OF THEIR COUNTRIES
How do Christian churches react when their countries get occupied? Do they encourage resistance or ‘turn the other cheek’?
During the last century, a majority of nation states in the north of Europe have experienced occupation by foreign countries, some during World War II (Belgium, Denmark, Estonia, Latvia, Lithuania, Norway, and Poland), some of them for additional years during the Cold War (Baltic States, Germany Democratic Republic and Poland). This project will focus on the role of the churches under occupation. The churches all got challenged both in their leadership and on the level of the parishes – some took an active role against occupation, while others just went on, as if nothing had happened: This project tries to see why, analyzing why churches responded differently to occupation, we want to address the following questions:
Which was the historical background (Reason and aim of the occupant? How was the governance of the occupied country during the occupation? Which was the reaction of the populations or `civil-society' to the occupation?)
How did the church(-es) react to the occupation (initially and over time)?
Did occupation strengthen or weaken the churches?
Did it make any difference for the people in these countries, whether their churches got involved in resistance or not?
This project will focus on the north Eastern, European states situated in the Baltic area.
1. UDVIKLING AF ET DOKUMENTATIONSCENTER OM KAJ MUNKS LIV OG VÆRKER.
Det er en central opgave for Kaj Munk Forskningscentret at gøre Munks samlede værker frit og let tilgængelige på nettet. Ligeledes skal teksterne forsynes med relevante noter og kommentarer. I samspil hermed skal der oprettes et dokumentationscenter der så fuldstændigt som muligt og med gode søgemuligheder skal samle og tilgængeliggøre artikler og andre udgivelser om Kaj Munks liv og værker. Systemet skal både omfatte adgang til originale Munk-kilder i digital form (billedfiler), og en fuldstændig og annoteret transskription af Munks værker. Der skal i den forbindelse udvikles et brugervenligt interface til systemet bl.a. med inddragelse af ”tidslinje”, der vil gøre mere overskueligt at finde relevant dokumentation. I udviklingen af dokumentationscenteret bruges en brugerinddragende metode, som indebærer, at også tidlige faser af systemet gøres til tilgængelige for brugerne, og at tilbagemeldinger fra brugerne på foreløbige implementeringer nyttiggøres i den videre udviklingsproces. Der lægges især vægt på bruger-respons fra gymnasieelever og studerende, som benytter det foreløbige system i forbindelse med undervisnings- og studieprojekter. Arbejdet med udvikling af dokumentationscenteret skal endvidere understøtte redaktion og udgivelse af udvalgte Munk-tekster med kommentarer i bogform. - Arbejdet med dokumentationscentret falder oplagt inden for såkaldt digital humaniora. I den forstand er det oplagt at samarbejde med og drage nytte af erfaringer i andre lignende projekter, der har til formål at styrke adgangen til kulturarv og til historisk materiale med betydning for aktuel videnskab og eftertanke.
2. KAJ MUNK SOM APOLOGET.
Mange af Kaj Munks tekster bærer præg af hans ønske om at være i dialog med kritikere af kristen tro. Elementer af den art kan findes gennem hele forfatterskabet, men de specielt tydelige i studenterårene og i 1920erne i øvrigt. Der findes i Munks uudgivne papirer ganske meget materiale, som kan belyse dette tema. Og det bliver også tydeligt i hans tidlige dramaer og øvrigt tekster. Fx er det oplagt, at Munks mest berømte skuespil, Ordet, kan læses som et svar til ateistiske akademikere, som kritiserede troen på, at mirakler kan finde sted. Også teodicé-problemet fylder meget for Munk i denne periode - ligesom det også senere flere gange dukker op i hans tekster og breve. En særlig interesse knytter sig til spørgsmålet om, hvordan man bør forholde sig til kritikerne af kristen tro. I den forbindelse bliver Munks reaktion på Brandes m.fl. ganske interessant. Ligeledes er det oplagt i studiet Munk som apologet at relatere til hans egne tvivlsperioder.
1) Kaj Munks rolle i dansk og norske presse. Studier i Kaj Munks journalistik.
Forventes afsluttet efteråret 2021. Hvad skrev Kaj Munk om, og hvordan var reaktionen på hans journalistik?
2) Kaj Munks brev-korrespondance med redaktør på Nationaltidende Aage Schoch.
3) Faglig-pædagogisk forskning: Hvordan formidle Kaj Munk i en relevant sammenhæng for nutidens unge?
KAJ MUNKS TEOLOGI – MUNK SOM TÆNKER, PRÆST OG PRÆDIKANT
Et af de mindre udforskede områder af Kaj Munks liv og virke er hans virke som prædikant.
Kaj Munk skrev prædikener som ung teologistuderende og frem til sin død som sognepræst i Vedersø. Dermed har vi et righoldigt og unikt indblik i Muks tro tankeliv i årene 1919 til 1944, de år hvor Munks mere kendte produktion blev til. Det er derfor ganske interessant at beskæftige sig med Munks prædikener og gennem forskning i prædikener kommer vi tættere på Munk.
Både i samtiden og posthumt har der været diskussioner om Kaj Munks teologi. Målet med det aktuelle forskningsprojekt er at belyse og analysere:
1) Kaj Munks forståelse og tolkning af teologi og trosliv.
2) Kaj Munks inddragelse og diskussion af samtid og samfund.
3) Forbindelsen mellem Kaj Munks homiletiske virke og hans øvrige produktion.
I forbindelse med dette studie udgiver Kaj Munk Forskningscenteret Kaj Munks samlede prædikener (september 2021).
1) Brevkorrespondancen mellem Kaj Munk og digteren Valdemar Rørdam vidner om et varmt og hjerteligt venskab. De to digterkollegaer berigede hinanden som digtere. Men den tyske besættelse førte til et brud, der aldrig blev helet.
2) Kaj Munks dagbogsnotater fra studieårene og hans rejsedagbog giver et unikt indblik i det, der optog den unge Kaj Munk; litteratur, teologi, familie og venskaber.
3) Hvordan kan Kaj Munks tekster inddrages i undervisning på gymnasialt niveau med udgangspunkt i 2. Verdenskrig? Gennem bl.a. digtsamlingen Navigare Necesse fra 1941 arbejdes med billedsproget, som et virkemiddel, som Kaj Munk og andre har brugt under censur.
4) Kaj Munk var dramatiker, og mange af hans skuespil opførtes på de store nordiske teatre, men blandt de over 60 skuespil er der også mange mere eller mindre ukendte skuespil. Alle gøres lettere tilgængelige i Kaj Munks virtuelle Arkiv gennem et nyt udvidet noteapparat.
5) Kaj Munks prædikener udgives i Kaj Munks virtuelle Arkiv med udvidede noter og ordforklaringer, så de fremstår lettere tilgængelige for unge studerende og yngre præster.
6) Kaj Munk havde en omfattende skribentvirksomhed. Ud over egne ugentlige indlæg i aviser og blade op gennem 1930’erne blev han flittigt omtalt i anmeldelser og debatindlæg. Sognepræst H.H. Siegumfeldt samlede disse indlæg i 24 udklipsmapper, som transskriberes og i digital form gøres tilgængelig for forskere og offentlighed i Kaj Munks virtuelle Arkiv.